Afkastresultat for Basismodelporteføljen i AktieUgebrevet

- se handelstrategier nedenfor

Basismodelporteføljen er en portefølje, du som privat investor har mulighed for at følge som abonnent på AktieUgebrevet. Porteføljen vil ikke altid være 100% investeret, da vi i risikofyldte perioder vælger at skrue ned for investeringsgraden.

Handelsstrategi i modelporteføljerne

AktieUgebrevet har to modelporteføljer, Basismodelporteføljen og Spekulationsmodelporteføljen, og da disse to porteføljer traditionelt har været et af de mest populære elementer i AktieUgebrevet, har vi også gennem tiden modtaget en hel del spørgsmål fra læserne om dem. I det følgende vil vi besvare en række af disse spørgsmål:

Handler I aktierne i virkeligheden?

Nej, det gør vi ikke. Der er tale om modelporteføljer. Altså fiktive porteføljer. Handlerne registreres dog til de aktuelle kurser i markedet på handelstidspunktet, og der beregnes handelsomkostninger, nøjagtig som hvis handlerne blev gennemført i virkeligheden.

Hvad er forskellen på de to porteføljer?

Der er flere forskelle, som vil fremgå af svarene på de følgende spørgsmål.

Har I en plan for, hvor længe aktierne skal være i porteføljerne?

A) Basismodelporteføljen: I Basismodelporteføljen opererer vi med en tidshorisont på 3 - 6 måneder, og det betyder, at vi tilstræber at købe aktier, som tilbyder en gevinst indenfor den nævnte periode. Vi gennemfører derfor ikke meget kortsigtede handler (daytrading) med mindre den meget korte holdetid er en konsekvens af brud på en Stop Loss-grænse. Og modsat bruges ”Køb-og-hold”-strategien med en holdetid på mange år heller ikke i Basismodelporteføljen.

                 Det betyder dog ikke, at vi for enhver pris vil beholde en aktie i porteføljen i 3 - 6 måneder. Hvis en aktie viser sig at være et forkert køb, giver det ikke nogen økonomisk mening at beholde den i flere måneder, hvis begrundelsen udelukkende er, at man vil handle indenfor en tidshorisont på 3 - 6 måneder.

                 Tilsvarende giver det heller ikke mening at sælge en stigende aktie udelukkende med begrundelsen, at den nu har ligget i porteføljen i et bestemt antal måneder, og derfor skal ud igen. Her henviser vi til det klassiske ordsprog i aktiehandel ”Let your profit run” og holder fast i aktien, indtil vi ikke længere ser et økonomisk potentiale i den.

                 Tidshorisonten på 3 - 6 måneder skal derfor ikke tages bogstaveligt, men er mere sat for at give læserne en fornemmelse af, hvilken type handler vi tilstræber.

B) Spekulationsmodelporteføljen: For Spekulationsmodelporteføljen er tidshorisonten kortere. Her opererer vi med en tilstræbt holdeperiode på 1 - 3 måneder, da der er tale om mere risikable handler, hvor det hurtigere vil vise sig, om et køb var godt eller dårligt. Men også her gælder det, at tidshorisonten er mere af oplysende karakter end en nagelfast regel.

C) Generelt. For begge porteføljer gælder dog, at hvis der handles aktier med så lav en omsætning, at AktieUgebrevets køb af aktien til en af vores modelporteføljer kan påvirke kursen, må en eventuel gevinst først hjemtages, efter at aktien har ligget i porteføljen i mindst 30 dage. Grænsen for hvilke aktier, som er omfattet af denne regel, er til en vis grad flydende, men som grundregel omfattes C20, LargeCap samt hovedparten af MidCap-aktierne ikke af reglen, mens de fleste SmallCap-aktier er omfattet.

Har I selv aktierne i jeres modelporteføljer?

Hvis vi selv har modelporteføljeaktierne i vores private porteføljer, bliver det oplyst i en note i AktieUgebrevet.

Hvordan informerer I om jeres handler?

A) E-mail. Alle abonnenter modtager en handelsmail ved køb eller salg fra en af modelporteføljerne. Modtagelsen af handelsmails indgår i abonnementet på AktieUgebrevet.

B) SMS. Hvis man ønsker at få en besked sendt til sin mobiltelefon ved en handel, kan det også lade sig gøre. Så skal man tegne et abonnement på vores SMS-service. (http://aktieugebrevet.dk/tilmelding). Her er der tale om en betalingsservice, og handelsmeddelelserne sendes derfor først ud til SMS-modtagerne og umiddelbart derefter på e-mail til alle abonnenter.

Hvordan vælger I aktierne til modelporteføljerne?

A) Basismodelporteføljen. Her vælger vi aktier efter to kriterier. Først og fremmest skal der være tale om sunde selskaber (Fundamental analyse), som vi ser en fornuftig fremtid for. Det udelukker ikke selskaber, som har været - eller stadig er - i krise, men det forudsætter, at vi tror på selskabets overlevelse, og samtidig anser værdien af selskabet for at være undervurderet. Blandt denne gruppe aktier kigger vi på aktiekursens udvikling (Teknisk analyse) og forsøger at finde de aktier, som vil give en gevinst indenfor modelporteføljens tidshorisont.

B) Spekulationsmodelporteføljen. Her vælges aktierne grundlæggende efter samme kriterier som for Basismodelporteføljen, men som det ligger i porteføljens navn, er vi parat til at løbe en betydeligt større risiko med vores køb i denne portefølje. Spekulationsmodelporteføljen har derfor mulighed for at vælge selskaber, hvor overlevelsen ikke nødvendigvis er nogen selvfølge, men hvor gevinsten ved en investering til gengæld kan være meget stor.

Kan alle aktier indgå i modelporteføljerne?

Principielt ja, men i praksis er der en nedre grænse for, hvor lav omsætningen i en aktie kan være, for at anbefalingerne i modelporteføljerne kan anvendes af vores læsere. Der er ikke nogen fast beløbsgrænse herfor, ligesom en afgrænsning i LargeCap, MidCap og SmallCap ikke kan anvendes. Betydningen af omsætningen i en aktie afhænger også af, hvor længe man har tænkt sig at holde den i porteføljen, så den nedre grænse for likviditeten i en aktie beror på et skøn i hver enkelt situation.

Bruger I Stop Loss?

Stop Loss kan defineres på mange måder, og vi har ikke nogen fast regel for, hvornår en aktie skal sælges, hvis den falder. I stedet informerer vi ved et køb om, hvor Stop Loss-grænsen for den pågældende aktie ligger, og hvorfor den ligger netop der.

Kan den samme aktie ligge i begge modelporteføljer?

Ja, det kan den godt. De to modelporteføljer opererer ikke efter den samme strategi, og derfor vil der normalt ikke være sammenfald mellem dem. Men man kan godt forestille sig en situation, hvor en aktie passer til Spekulationsmodelporteføljen ud fra en kortsigtet betragtning, mens den samme aktie passer ind i Basismodelporteføljens lidt længere tidshorisont. Dette vil dog være en ret sjælden undtagelse.

Hvor meget må en enkelt aktie fylde i modelporteføljerne?

A) Basismodelporteføljen. Ved købet må en aktie kun udgøre op til 15 % af modelporteføljens værdi, men i praksis anvender vi normalt 10 % som grænse. Der er ingen grænse for, hvor meget en aktie må fylde efter købet, hvis en akties øgede vægt i porteføljen skyldes kursstigninger. Vi sælger således ikke ud af en stigende aktie for at holde dens andel af porteføljeværdien under en bestemt grænse. Der må gerne suppleres op i en aktie, men det skal ske under 15 %-reglen.

B) Spekulationsmodelporteføljen. Her er der ingen begrænsninger for, hvor meget en enkelt aktie må fylde hverken ved købet eller senere. I Spekulationsporteføljen er der også mulighed for at købe short-instrumenter, som stiger i værdi ved faldende markeder.

Opdateret per 27. oktober 2011