Tilmelding til ØU Nordic Biotech & Pharma

Økonomisk Ugebrev Nordic Biotech Pharma
Hvorfor bør du læse Økonomisk Ugebrev Formue – Nordic Biotech & Pharma: 
  • Både for private investorer og professionelle investorer: Hensigten med investortidsskriftet er på enkelt og letforståeligt dansk at give en  vurdering af potentialet i nordiske aktier inden for biotek- og medicinalsektoren. De korte analyseresuméer vil blive suppleret med perspektiverende selskabsanalyser, som også er rettet mod professionelle investorer og selskaber med dybere indsigt i produkter og kliniske data. 
  • Både for forsigtige og risikovillige investorer: Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. 
  • Uafhængigt af særinteresser: Investortidsskriftet er uafhængigt af særinteresser, i modsætning til bankerne som ofte har kunderelationer til de analyserede selskaber i forbindelse fx. med lånefinansiering eller andre ’corporate finance’ opgaver. Samtidig kan bankerne have egenbeholdninger af biotek/medicinalaktier eller have placeret betydelige beløb i pensionspuljer eller investeringsforeninger, det gør det vanskeligt for dem at give en helt uafhængig vurdering af aktierne. 

Hvad omfatter et abonnement:
  • Abonnement: Et abonnement omfatter 22 årlige udgivelser, og vil således blive udgivet ca. hver anden uge. Hver udgivelse vil have et redaktionelt omfang på ca. 20 sider.
  • Overblik: Udgivelsen vil give et nyhedsoverblik med korte præcise vurderinger af de seneste to ugers begivenheder i sektoren. Læseren vil ligeledes få et komplet overblik over kursudviklingen i de enkelte aktier, inklusiv kursteknisk analyse af de betydningsfulde indeks i sektoren. Ligeledes vil læseren få et overblik over insideres køb/salg af aktier samt indenlandske og udenlandske professionelle aktørers (banker m.v) køb og salg i perioden.
  • Selskabsanalyser: Hver udgivelse vil indeholde 3-4 selskabsspecifikke analyser med tekstanalyse, grafikker, tabeller samt investeringsanbefalinger og kursmål.
  • Modelportefølje: Vi har lanceret en fiktiv modelportefølje alene rettet mod biotek & Medicinalaktierne, hvor vi løbende foretager køb og salg baseret på aktuelle dagskurser. Modelporteføljens performance holdes op imod eksisterende indeks inden for det brede aktiemarked og relevante peer-indeks specifikt inden for healthcare. 

Tegn abonnement

Grundabonnement (1 licens) pris: 6.000,00 DKK
Pris per ekstra bruger/licens: 1.100,00 DKK

Bemærk alle priser er eksklusiv moms.

Hvem står bag udgivelsen 

Økonomisk Ugebrev Formue – Nordic Biotech & Pharma vil blive udgivet i et samarbejde mellem Økonomisk Ugebrev og Nordic Bio Investor og med Peter Aabo som ansvarshavende redaktør.

Peter Aabo har siden 2006 via selskaberne BiotekAnalyse og Nordic Bio Investor formidlet analyse og rådgivning til private og professionelle investorer. I 2006 og 2007 publiceredes ’BiotekAnalyse Weekly’, den første deciderede biotek/medicinalaktie fokuserede udgivelse af sin art i Danmark. I 2011 og 2012 publiceredes ’Nordic Bio Investor Insight’, ligeledes et banebrydende engelsksproget 14. dages magasin koncentreret om den nordiske børsnoterede healthcare sektor. Peter Aabo har været fast tilknyttet redaktionen på ’Økonomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet’ siden 2008, og har her leveret en række opsigtsvækkende analyser og kurspåvirkende analyser af særligt de danske biotekselskaber. Eksempel var Peter Aabo den eneste analytiker der i 2010 lavede den korrekte analyse af vitale fejlhæftede fase III resultater fremlagt af NeuroSearch og han anbefalede salg af aktien i skærende kontrast til alle øvrige bankanalytikere. Peter Aabo har ligeledes haft korrekte market calls på afgørende kurspåvirkende datasæt/begivenheder i en række andre selskaber såsom Genmab, Bavarian Nordic, TopoTarget (Onxeo) og Veloxis. Ligeledes har Peter Aabo haft en god føling med den tungere medicinalsektor omfattende selskaber som Novo Nordisk, ALK-Abelló, Lundbeck og Össur.

I starten af januar 2014 udpegede Peter Aabo i AktieUgebrevet Bavarian Nordic som årets kursraket i den danske healthcare sektor og aktien steg med hele 122% i 2014, hvilket dermed gjorde aktien til årets vinder i sundhedssektoren som spået. 

Korte analyser og kommentarer om enkeltaktier og om det generelle aktiemarked. AktieUgebrevets flagskib er Basisporteføljen som består af solide danske aktier. Afkastet i Basismodelporteføljen har siden starten i 2003 været markant bedre end markedet.

AdressePilestræde 34, 4. sal, 1147 KBH K

Tlf:70 23 40 10

Email:kontakt@ugebrev.dk