28,7 % gevinst på vinderaktier fra 2012
Her i AktieUgebrevets nytårsudgave forsøger vi hvert år at udpege fem aktier, som vil blive gode investeringer i det kommende år. Det gjorde vi også i fjor, og hvis man dengang havde købt de udpegede fem aktier - og holdt dem hele året - ville man have fået et afkast af sin investering på 28,7 %.
Tre af aktierne (FLSmidth, William Demant Holding og Per Aarsleff) ligger ganske vist omtrent i samme kurs i dag som for et år siden, men de to sidste aktier gav et afkast langt over markedets gennemsnit.
Det bedste afkast leverede Thrane & Thrane, som i løbet af året blev opkøbt og afnoteret. Det gav en fortjeneste på 70 % til de aktionærer, som havde købt aktien ved årsskiftet. Næsten lige så flot klarede Coloplast sig med en stigning på 67 %.
Sammenlagt ville en investering i de fem aktier ved årsskiftet i 2012 have givet et afkast på 28,7 %, og set i forhold til årets stigning i Copenhagen Benchmark på 25,5 % var det tilfredsstillende.
Data på de 100 største børsnoterede danske firmaer.
Senest revideret pr. 1. august 2012







