B&O-toppen køber aktier for en million
Vi har tidligere skrevet, at Bang & Olufsen-aktien på den korte bane kunne blive ramt af nedturen i europæisk økonomi, og at dette vil sætte aktien ned på den korte bane.
Vores positive holdning til aktien er uændret, fordi den er baseret på forventet succes med den kinesiske vækstplan, som først for alvor vil sætte sig i regnskabet senere på året. Ugens regnskab bekræftede meget godt vores forventning, selvom selve regnskabsresultatet var værre end vi havde forventet. Aktien fastholdes i AktieUgebrevets Pensionsportefølje.
Både den aktuelle salgsskuffelse og efterdønningerne fra de 125 butikker, som planlægges lukket, giver et negativt billede for de næste kvartaler.
Vi vurderer dog også, at den hårde beskæring er nødvendig og udtryk for rettidig omhu. Det vil kunne sætte ekstra tempo på omstillingen af det geografiske fokus fra lavvækst til højvækst lande i Rusland og Asien.
Når Bang & Olufsen fremskynder lukningen af 125 butikker primært i Europa vil det komme til at ramme omsætningen i de kommende kvartaler. B&O skal have omfordelt varelagrene fra de lukkede forhandlere ud til andre forhandlere, og det vil ramme den umiddelbare produktion og afsætning.
Data på de 100 største børsnoterede danske firmaer.
Senest revideret pr. 1. august 2012







