DSV - stadig den bedste i klassen

10. december 2012, 02:04

DSV opererer på tre transportområder Road, Sea (containertransport), og Air, samt solutions. Gruppens største forretningsområde er stadig på Road, hvor en vækst i fragtmængderne i 2012 har været begrænset til 1,5 %, hvilket er bedre end forudsat i starten af 2012.

Restruktureringsprogrammet ”Operational Excellence” har betydet en reduktion af omkostningerne i DSV på DKK 120 mio. om året, dog efter en engangsinvestering på DKK 250 mio., og på trods af gældskrisen og recessionen i Sydeuropa er det lykkedes DSV at tage markedsandele i bl.a. Grækenland.

Halvdelen af DSV ?s omsætning ligger i Road, men her er EBIT-margin betydeligt lavere end i Air og Sea, forventet for 2012 på henholdsvis 4 % og 7,3 %.

DSV opgiver ikke, hvordan deres markedsandele udvikler sig på de enkelte lande, men dog er det blevet nævnt, at Tyskland performer i top 3. Sammenlignes den tyske vejskattestatistik med udviklingen i volumener i DSV Road ses der en klar korrelation, og det forventes ikke under de nuværende markedsvilkår, at DSV Roads volumen vil være i stand til at vokse med mere end 3-4 % pr. år i 2013 og 2014 forudsat en bedring i økonomien. Derfor forventes der heller ikke væsentlige forbedringer på bundlinjen i de to kommende år. EBITDA for Road forventes at bidrage med mellem DKK 1.100 og 1.200 mio. i både 2013 og 2014.

På Sea (transport af containere om bord på skibe), er DSV ligesom Maersk meget afhængig af ruten fra Asien til Europa. Ca. 40 % af DSV Sea er koncentreret omkring denne rute, og med langt ringere udvikling i højsæsonen i tredje kvartal har det påvirket DSV negativt.

Læs hele artiklen i AktieUgebrevet nr. 43.

Få daglige nyheder og hold dig opdateret med vores gratis nyhedsmail!

 
Økonomisk Ugebrev Flash NEWS!
Vi modtager:
Pilestræde 34     1147 København K     Danmark     Tel: 70 23 40 10     kontakt@aktieugebrevet.dk