Per Aarsleff handles med en væsentlig rabat
Per Aarsleff aflagde i slutningen af december årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2011/12. Et af de interessante spørgsmål ved sådan et årsregnskab er, hvordan selskabet har klaret sig i forhold til egne forventninger. Det fortæller os nemlig noget om, hvor meget vægt man kan lægge på forventningerne til det kommende regnskabsår.
For Per Aarsleffs vedkommende forventede man i årsregnskabet 2010/11, at det kommende regnskabsår ville levere et resultat før skat på 180 mio. kr. Det lykkedes kun at realisere et resultat på 166 mio. kr., og man nåede altså ikke helt i mål.
Det kom dog ikke som nogen overraskelse, da forventningerne blev nedjusteret til 160 mio. kr. efter 3. kvartal af 2011/12. Her bør det bemærkes, at nedjusteringen beløbsmæssigt svarede til nedskrivningen på aktiverne i Per Aarsleffs engelske datterselskab. Der var altså ikke tale om en fejlvurdering af koncernens driftsindtjening i 2011/12.
Data på de 100 største børsnoterede danske firmaer.
Senest revideret pr. 1. august 2012







