TopoTarget lider under usikkerhed om kræftdata
TopoTargets partner på kræftmidlet Belinostat har fortsat ikke præsenteret de detaljerede resultater fra et pivotalt fase III studie i lymfekræft. Dette skaber kortsigtet tvivl om TopoTarget som investeringscase, og situationen forværres yderligere af, at selskabets økonomi er under pres.
TopoTarget meddelte den 21. september, at fase III studiet i blodkræftformen perifert T-celle lymfekræft (PTCL) med lægemidlet Belinostat havde nået sit primære effektmål om en samlet responsrate på >20 %.
Dette fik kursen på aktien til at eksplodere med mere end 130 % til kurs 2,68 på dagen. Dette var nøjagtigt i tråd med vores forventninger - jvf. vores seneste analyse i AktieUgebrevet af TopoTarget i begyndelse af juli måned, hvor vi forventede en stigning til kurs 2,50-3,00 kr. i tilfælde af positive PTCL-data.
Siden hen er kursen dog sivet noget tilbage, hvilket udover en kritisk økonomisk situation skyldes, at TopoTargets partner Spectrum Pharmaceuticals endnu ikke har præsenteret detaljerede data fra studiet, og dette ventes nu først at ske i løbet af december el- ler primo 2013.
Data på de 100 største børsnoterede danske firmaer.
Senest revideret pr. 1. august 2012







